475,00 DKK
Produktet er i restordre og forventes snart

Ernæring for Sundhed og Performance

Download brochure her.

Paideia Gym hoster i samarbejde med Rawfood.dk denne undervisningsdag.

Er du forvirret over modstridende råd om kost og hvad du bør spise?

Vil du gerne lære hvordan ernæring kan optimere træning?

Vil du gerne lære hvordan du holder dig optimal sund?

Kom og lær ny viden og få svar på dine spørgsmål!

I vores moderne samfund er de fleste druknet i en konstant strøm af modstridende ekspertudtalelser og information, når det gælder ernæring og sundhed. Listen over diverse teorier, ideologier, koncepter og trends om hvordan vi bør ernære os er lang, og det er en stor udfordring at adskille fiktion fra faktum.

Indenfor forskellige træningsmiljøer hersker der også stor uenighed om, hvad man bør spise for dels at øge performance, dels at ernære sig sundt. Imens nogen er fortalere for eksempelvis zonediæt, er andre det for krigerdiæt eller stenalderkost, men fælles for disse og andre koncepter er, at de alle er baseret på nogle principper, som har fordele og ulemper i forskellige sammenhæng.  

Denne undervisningsdag vil give dig en grundlæggende forståelse for ernæring i forbindelse med sund levevis og træning via en række emner. Der er rig mulighed for at stille spørgsmål, og du vil derigennem få mulighed for at forme dagens indhold.

Lær blandet andet mere om:  
- Maden og menneskets evolution
- Når sportsernæring er usund og sund kost er ineffektiv
- Myter om mad
- Ernæringskoncepter for og imod
- Fødevarekvalitet og fødekvantitet
- Kosttilskud og individuelle behov
- Fedt, protein, kulhydrat balance
- De mest næringsrige fødevarer
- Løgjuice til mændene - gulerodsjuice til kvinderne!

Paideia Gym åbner dørene for en inspirerende, lærerig og underholdende dag.

KOM - HVIS DU TØR!

Om foredragsholderen:
Søren Wolff har studeret ernæring med udgangspunkt i Funktionel Medicin og er uddannet kropsterapeut ved Body-sds. Igennem 13 år har han udvidet sin viden progressivt. Søren kobler et solidt ernæringskendskab med en kompleks sammenkædning af forskellige vidensfelter, så de går op i en højere enhed. Han tager gammel og ny viden, forener og forfiner essensen, og favner den faglige dybde, imens han bevarer overblik og helhedsforståelse. Søren er en dynamisk foredragsholder med en autentisk intensitet og passion for sit arbejde. Således bringer han sin nytænkende, til tider kontroversielle, viden om naturlig sundhed til både mainstream og fagkredse, og informerer om kostens betydning for krop og sind.

Dato og tid:
Søndag d. 17. april 2011, kl. 10-15.30
Husk at medbring mad til dagen hvis du skal spise noget.

Lokation:
Paideia Gym
Njalsgade 17
Pakhus 2
Opgang 2A
2300 København S
E-mail: info@paideiagym.com
Telefon: 61778489

Medlemmer kan skrive "paideiagym" under køb
. Såfremt du ikke skriver koden vil du ikke få rabat uanset om du er medlem eller ej.
Alle tjekkes ved registrering på selve dagen om de er gyldige medlemmer.
Varenummer XYZ-Paideia